TOP FOOD A/S

Top Food er en privat ejet virksomhed, som fremstiller et bredt spekter af frosne fødevareprodukter. TOP FOOD A/S afsætter direkte og gennem salgspartnere til detailhandlen – food service - storkunder, engrossalg m.m. i en række lande.

Daglig Ledelse
Den daglige leder af fabrikken er Morten Lauritsen. TOP FOOD A/S hører under Future Food A/S, der har hovedsæde i Haderslev.

Medarbejdere
TOP FOOD A/S beskæftiger op til 20 personer i højsæson.

Organisation
TOP FOOD A/S har en "flad" organisation, hvilket betyder, at alle går til opgaver med stor fleksibilitet og handlekraft. For TOP FOOD A/S er der ingen opgaver, som er for store eller for små, og vi er altid parate til at hjælpe vores kunder med specielle ønsker. Virksomhedens personale er meget erfarent og veluddannet, og har en gennemsnitlig ansættelse på mere end 10 år.

Hygiejne og kvalitet
TOP FOOD A/S har for at leve op til kundernes, myndighedernes og egne krav om hygiejne og kvalitet i produktionen, egen levnedsmiddeltekniker ansat. Dertil har vi en ISO 22000-godkendelse baseret på HACCP princippet. For TOP FOOD A/S er det afgørende at have et effektivt egenkontrolsystem med henblik på, at sikre produkter af høj kvalitet. Egenkontrol programmet gør TOP FOOD A/S i stand til at overvåge og dokumentere procestrin, som er kritiske for produktkvaliteten.

Udvikling og optimering
I TOP FOOD A/S arbejder vi løbende med udvikling af nye produkter, samt optimering og tilpasning af nuværende recepter og processer. Dette sker ofte i et tæt og konstruktivt samarbejde med vores kunder. Vi ser det som vores fornemmeste opgave at servicere kunderne så godt og hurtigt som muligt og stiller gerne vores ekspertise og opnåede erfaring til rådighed.

HALAL
TOP FOOD A/S har gennem mange år været godkendt til produktion af HALAL-produkter. TOP FOOD A/S har et bredt produktsortiment målrettet HALAL-kunder. Vores eget HALAL-brand DANAH forhandles i en række lande, men vi udvikler også sammen med vores kunder en lang række private label produkter inden for HALAL-kategorien.

Rul til toppen